15.000,- til årets legatmodtager - Mads Würtz Schmidt!
Juniorverdensmester i enkeltstart på landevej Mads Würtz Schmidt
fik lørdag d. 4. februar 2012 overrakt Thorkild Madsen Fondens
årlige legat for fantastisk flotte præstationer i 2011. Legatet
blev overrakt i forbindelse med afviklingen af det 50. Københavnske
6-dagesløb i Ballerup Super Arena.
Blandt de præstationer som lå til grund for valget af Mads Würtz
Schmidt i 2011 var bl.a. at han vandt verdensmesterskabet i
enkeltstart for juniorer tirsdag den 20. september i København.
Thorkild Madsen-Fonden blev stiftet den 7. oktober 1985 i
anledning af den populære og folkekære cykelleders 70 års dag. I år
blev legatet uddelt for 26. gang og Mads Würtz Schmidt modtog
kr. 15.000,- for sine flotte præstationer.
Når det er muligt, så skyldes det en særlig donation
fra Kim Løwert, stifter af virksomheden appstract. Hans interesse for Thorkild
Madsen-Fonden er ikke tilfældig:
- Thorkild Madsen var min morfar, og jeg var som dreng mange
gange med ham til cykelløb. Han var en dejlig morfar og det var
umuligt ikke at blive smittet af hans entusiastiske kærlighed til
cykelsporten, fortæller Kim Løwert.
Thorkild Madsen-Fondens bestyrelse består i dag af Michael
Sandstød (formand), Erik Steen Jørgensen (kasserer), Dan Frost
(sekretær) samt som menige medlemmer Hans-Jørgen Madsen (søn af
Thorkild Madsen), Michael Marcussen, Ole Kjeldsen og Henrik
Elmgreen.
De seneste par års modtagere
2011: Mads Würtz Schmidt
2010: Lasse Norman Hansen
2009: Rasmus Quaade
2008: Maria Grandt Petersen og Sebastian Lander
2007: Rasmus Guldhammer
2006: Daniel Kreutzfeldt
2005: Trine Schmidt og Kasper Thustrup
2004: Mie Bekker Lacota og André Steensen
2003: Jakob Fuglsang
Du kan se en komplet liste over tidligere
legatsmodtagere.